Kvinden bag Fys. og Fitness

Jeg hedder Zazia Riis, og er bl.a. uddannet aut. fysioterapeut. Stereotype motionscentre med dårlig stemning er slet ikke mig! Så derfor, med barn nr. 3 på armen, åbnede jeg dørene til Fys. & Fitness d. 1. december 2014, og det er mig, der betaler regningerne her i biksen.

Jeg bliver ikke økonomisk rig af at drive Fys. & Fitness, men gør det hovedsageligt pga. min kærlighed til stedet og til de mennesker, der støtter centeret, ved at støtte sig selv med bevægelse og træning

Vi har derfor 10 års jubilæum d. 1. december 2024, som vi fejrer med at flytte til nye flotte lokaler. Ihhhh hvor vi glæder os….

Min store interesse for kroppens og sindets tilstand er i dén grad mit faglige og personlige fundament. (Iøvrigt elsker jeg altså kage uden dårlig samvittighed!)

Jeg elsker, når mennesker udvikler sig og får det bedre!

Hos Fys. & Fitness stikker begrebet `sundhed´, langt dybere end blot fokus på træning og kalorier!

Her er en god stemning topprioritet, og jeg elsker, at alle slags mennesker føler sig velkomne her i Fys. & Fitness ♥